Changeling

Filmens længde
140 minutter

Instruktør
Clint Eastwood

Medvirkende
Angelina Jolie
John Malkovich
Jeffrey Donovan
Michael Kelly
Colm Feore

Premiere
16/01-2009

Links
Officiel hjemmeside
Trailer
Presse/annoncer


Det er en mors værste mareridt. Christine Collins er enlig mor i 1920’ernes Los Angeles og må lade sin 9-årige søn være alene hjemme, da hun bliver kaldt på arbejde på en fridag. Da hun kommer hjem er han forsvundet. Først et døgn senere tager politiet hendes henvendelse alvorligt, og de er ikke i stand til at finde nogen spor.
Sagen medfører en del negativ omtale for Los Angeles’ ellers så mægtige politi. Så der bliver ikke sparet på presseopbuddet, da man hjembringer en dreng fra Illinois, der siger han er Christines forsvundne søn. Men hun insisterer på, at han ikke er hendes søn. Politiet lægger pres på hende for at hun skal tage drengen til sig, men da hun fortsat nægter at kendes ved drengen og insisterer på at få fortsat eftersøgningen, svarer politiet simpelthen ved at erklære hende sindssyg og spærre hende inde på en psykiatrisk afdeling.
”Changeling” er baseret på den virkelige historie om Christine Collins (Angelina Jolie), som med hjælp fra venner og sympatisører som præsten Gustav Briegleb (John Malkovich) fik rejst en sag, som rystede det korrupte system i 20’ernes Los Angeles. Clint Eastwood har instrueret.








United International Pictures ApS, Hauchsvej 13, 1825 Frederiksberg C, Tel: +45 3331 2330. Fax: +45 3323 3420